Category Archives: Uncategorized

Psykiatrien bliver nedprioriteret

Psykiatrien er blevet er blevet gevaldigt nedprioriteret i den seneste årrække. Hele 13 procent i udgifter pr. patient er der blevet skåret. Det sker samtidig med, at der de seneste 20 år er sket en stigning på 60 procent af unge, der er kommet i psykiatrisk behandling.  

Af: Mads Hyldgaard Sejr Jespersen

Hvis Danmark prioriterede psykiatrien lige så højt som i Norge, så ville der årligt være 5,3 mia. kroner mere til området, siger forkvinde og regionsråds medlem i Region Midtjylland for psykiatri-listen, Rose-Marie Mollerup. Ifølge hende er den danske psykiatri langt fra blevet prioriteret højt nok.

“Der er ingen sammenhæng i stigningen af folk, der har brug for hjælp, og hvordan psykiatrien er blevet finansieret”, siger Rose-Marie Mollerup.

Nedprioritering resulterer i, at tallet af fejldiagnosticeringer er højere end det burde værre. Rose-Marie Mollerup lægger ikke skjul på, at der altid ville være en risiko for at blive fejldiagnosticeret, men hun er samtidig ikke i tvivl om, at psykiatrien med flere ressourcer og kompetencer kunne gøre det langt bedre.

Rose-Marie Mollerup: ”Der er givet garantier på noget, der ikke er personale nok til”

Ifølge forkvinden for psykiatri-listen, Rose-Marie Mollerup, er der en hel masse ting inden for psykiatrien, hvor det kunne gøres langt bedre. Blandt andet er det fundamentalt for Rose-Marie, at personalegrupper opkvalificeres, da det mangler rigtig meget. Lige nu sidder der nemlig mange ude i psykiatrien og varetager opgaver, som de ikke har kompetencerne til. Derfor mener Rose-Marie, at der skal ske en grundig opprioritering af den danske psykiatri, fordi det i sidste ende går ud over patienterne. Ifølge hende hjælper det ikke at give garantier på en hel masse, hvis ikke personalet ikke er dygtige nok.

Kan det der system egentlig hjælpe mig?

Rose-Marie Mollerup

Når man som patient overlader ansvaret til psykiatrien for at modtage behandling, fordi man ikke selv er i stand råde bod på ens psyke, så viser man også rigtig meget tillid til psykiatrien. Denne tillid mener Rose-Marie Mollerup er en af de store konsekvenser for nedprioriteringen.

Rose-Marie Mollerup siger: ”Psykiatrien kan have mange forskellige betydninger. Det ene er tilliden til systemet. Altså, kan det der system egentlig hjælpe mig nu?”.

Det er altså et problem for patienter at stole på psykiatrien fremadrettet, hvis de én gang er blevet svigtet. Det vil kunne få dem til at følge sig forkerte, fordi de bliver ”kastet” rundt i systemet, siger Rose-Marie Mollerup.

Aftale sikrer én milliard ekstra til sundhedsvæsenet

Oveni diskussionen omkring nedprioriteringen af den danske psykiatri har Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og kristendemokraterne indgået en ny aftale om en ’coronavinterpakke’, der ifølge politikerne skal give en ’saltvandsindsprøjtning’ til sundhedsvæsenet, der går imod endnu en hård vinter med corona. Helt præcis gives der en milliard ekstra til sundhedsvæsenet i 2022.  Beløbet bliver fordelt ud over regionerne, og det er op til regionerne selv at bestemme, hvad der skal prioriteres.

Retsreportage: Voldstruslerne mod politimand udsættes endnu en gang

AARHUS: Retssagen mod en kvinde, der i 2018 truede en politimand, er stadigvæk ikke afgjort. Det måtte de fremmødte i Aarhus Byret erkende mandag formiddag efter et par timers vidneafhøringer.

Af: Mads Hyldgaard Sejr Jespersen

En diskussion mellem tre kvinder, der var flygtet fra en institution for unge på Sjælland, og tre DSB-medarbejdere udviklede sig en tidlig junimorgen i 2018 til et større skænderi og slåskamp, der fik politiet indblandet. Pigerne var utilfredse med, at DSB-medarbejderne ikke ville lade dem ryge på perronen, og modsat var DSB-medarbejderne utilfredse med, at pigerne ikke havde en gyldig billet. Derfor ville de have pigerne til at forlade Aarhus Banegård. Det udviklede sig dramatisk, hvor kvinderne ifølge vidnet fra DSB overfaldt, spyttede og kastede cigaretskodder efter ham.   

”Hvis du rører mig, så stikker jeg dig ned”

Ifølge vidneforklaringen fra den ene af de to politibetjente, så blev vreden og frustrationen mod DSB-medarbejderne meget hurtigt vendt mod politiet. Efter sigende skulle den ene pige, der også er den tiltalte, have truet med at stikke politimanden ned, hvis han nærmede sig hende. Det er også en ting, som DSB-medarbejderen, der er perronmanager på Aarhus Banegård, husker – også selvom han ikke husker den tidlige morgen for over tre år siden særligt godt.

Generelt er både politimanden og perronmanageren, der vidnede i retten mandag morgen, meget enige i deres version af hændelsen. Selvom kvinden udelukkende er tiltalt for voldstrusler mod en offentlig ansat, er der alligevel en hel masse andet, som både politiet og DSB-medarbejderne så igennem fingre med den morgen på Aarhus Banegård. Det var nemlig ikke kun den ene kvinde, der var aggressiv. Ifølge politibetjenten spyttede og råbte samtlige kvinder ad ham, og en enkelt, der også er den tiltalte, sparkede ham over knæet. Kvinden nægter sig ifølge hendes forsvarer skyldig.

Sagen udsættes endnu en gang

Selvom hændelsen skete for over tre år siden, er den stadigvæk ikke afgjort. Det stod klart mandag formiddag, da det tredje vidne, der også er politibetjent, ikke mødte op. Politibetjenten var for anklageren så vigtig, at han ville have retssagen udskudt.

Dommeren var ellers blevet enig med både forsvar og anklager om, at de ville forsøge at nå frem til en afgørelse trods de mange udfordringer, der allerede havde ramt retssagen. Den tiltalte var nemlig heller ikke mødt op for anden gang i streg.  Ifølge forsvareren havde kvinden sagt, at hun havde en form for maveinfektion – dog uden lægeerklæring.

Derfor kræver anklageren også en anholdelse af kvinden, hvis hun ikke kan vise en lægeerklæring. Ifølge retsplejelovens kapitel 69, § 757 kan kvinden anholdes, hvis hun ikke har dokumentationen for udeblivelsen på plads, ifølge anklageren. Dette var dommeren dog noget skeptisk overfor.

Er det virkelig den vej, du vil gå?”, spurgte dommeren.

Vi skal helt tilbage til d. 7. december 2020 for at finde den seneste afhøring af kvinden, idet hun har haft fravær lige siden. Sidst var det på grund af symptomer på corona. Derudover har hun også skiftet forsvarer sidenhen, og derfor var forsvareren til denne afhøring heller ikke helt klar over, hvad hans klient udtalte til sidste retsmøde – det var anklageren, der skulle gøre forsvareren opmærksom på dette.

Både forsvarer – efter aftalte med kvinden – og anklager er dog fast besluttet på at gennemføre retssagen uden kvinden for at få en afslutning på den, hvis det samme skulle ske igen, at hun udebliver. Dog såfremt det tredje og sidste vidne møder op til næste retsmøde, der er fastlagt til 1. april 2022.

Letbanens endestation er i rivende udvikling

Lisbjerg skal inden for de næste 45 år gå fra at være et landsbysamfund til at være en forstad på 25.000 indbyggere ifølge en udviklingsplan fra Aarhus Kommune. Det er lisbjerggenserne meget spændte på.

Af: Mads Hyldgaard Sejr Jespersen

Det er en lettere kold, blæsende og regnfuld dag. Lisbjerggensere er der ikke mange af på gaden. Der er dog en svag lyd af legende børn nede ved skolen og en forsamling af biler på den lokale OK-tank – ellers er der ikke så meget mere. Lisbjerg ligner meget andre små lokalsamfund, hvor man kan frygte for deres overlevelse. Det er bare ikke realiteten for Lisbjerg. Aarhus Kommune har nemlig meget store ambitioner for byen.

En del af Aarhus midt i landskabet

I den udviklingsplan – som Aarhus Kommune offentliggjorde i 2017 – er der sigtet højt, rigtig højt. Som en del af første etape i udviklingsplanen skal Randersvej forskønnes, så den passer ind i de naturskønne omgivelser, og så skal Lisbjerg inden 2026 gå fra de nuværende 1000 indbyggere til at huse 8.000 indbyggere ved hjælp af nybyggerier i Lisbjerg Vest. Første etape er allerede godt i gang med byggeriet af Bakkehusene ved Elmehøjen. Inden 2065 skal hele udviklingsplanen være realiseret, hvor Lisbjerg skal være en by på 25.000 indbyggere og fungere som en naturskøn og mangfoldig del af Aarhus.  

Selve planen for befolkningstilvæksten med de mange nye huse, der skal huse nytilflytterne i Lisbjerg, har Klaus Maul Jars det fint med. Generelt er han positivt indstillet overfor hele projektet. Han hæfter sig dog ved en enkelt ting i første etape – forskønnelsen af Randersvej. Selvom at forskønnelsesprojektet er en meget lille del af udviklingsprojektet, så er Klaus Maul Jars dog meget spændt på de ambitioner som Aarhus Kommune har for forskønnelsen af Randersvej, der strækker sig igennem Lisbjergs midte. Der er nemlig lagt meget ansvar over på lisbjerggensernes skuldre, især grundejerne omkring Randersvej. Det bliver nemlig deres arealer, man kommer til at se, når man kommer kørende på Randersvej.

”Nogen lader bare deres græs og hæk gro ud over fortovet. Det synes jeg ikke er skønt.”

– Klaus Maul Jars, bestyrelsesmedlem i Lisbjerg Beboerforening.

For Klaus’ vedkommende er én ting, hvad kommunen kan bidrage med. En anden ting er, hvad borgerne langs Randersvej selv får gjort for en mere naturskøn Randersvej. Ifølge Klaus er det meget let for Aarhus Kommune at komme med ambitioner om en forskønnelse af Randersvej. Så længe de involverede langs vejen ikke inddrages, kan det være lige meget, siger Klaus Maul Jars. Derfor har Klaus foreslået til kommunen – til dem, der står for projektet – at de snarest mulig skal få samlet alle grundejerne.

Hvis det ikke sker, så tror Klaus, at det bliver svært at føre ud i livet. Han tilføjer dog også, at det så også er den eneste plan, han umiddelbart lige kan se, der er lidt for ambitiøs – som den er lige nu.

Bred enighed i lokalsamfundet

Blandt lisbjerggenserne er der generelt en bred opbakning til byudviklingsprojektet, siger Klaus Maul Jars, bestyrelsesmedlem i Lisbjerg Beboerforening. For Klaus’ vedkommende bliver det spændende at se projektet blive en realitet.

”Vi har fået ros for, at vi har været nogle af dem, der har været lettest at arbejde sammen med.”

– Klaus Maul Jars, bestyrelsesmedlem i Lisbjerg Beboerforening.
Klaus Maul Jars er til dagligt Safety Compliance Specialist i Ikea Skejby.

Ifølge Klaus skyldes rosen nok den gode samarbejdsvilje, hvor de er gået ind til projektet med oprejst pande til tingene. Det gør de især, fordi de ikke oplever – som mange andre ellers gør – at de ikke bliver hørt, og at borgerinddragelse bare er noget man taler om, men ikke realiserer, siger Klaus Maul Jars.

“Lisbjerg Fællesråd lægger nemlig et kæmpe stykke arbejde i at inddrage os”, tilføjer han.

Lisbjerg Beboerforening blev oprettet i 1962, og selvom det er ved at være 60 år siden, er der stadigvæk lisbjerggensere tilbage fra den tid i Lisbjerg. Heller ikke de synes, at udviklingen af Lisbjerg er en dårlig ide, mener Klaus Maul Jars.

”Der er ikke nogen her, der er uenige i projektet. Og hvis der var, har der været rig mulighed for at give sin mening til kende”

– Klaus Maul Jars

Esther har tabt sit hjerte til K-pop

Når Esther har fri fordyber hun sig i koreansk kultur. Det indebærer blandt andet K-pop, fordi det giver fællesskab og sjove stunder.

Af: Mads Hyldgaard Sejr Jespersen

Som kvinde i midten af 30’erne, født og opvokset i Danmark, er der mange ting, der presser på – men K-pop er nok ikke det, folk først tænker på. Alligevel er det, hvad Esther Svendsen, der er 34 år og bor i Vejle, bruger alt sin tid på, når hun ikke redder liv på Vejle Sygehus. For hende er der et kæmpe fællesskab på tværs af landegrænser, hvor de – trods den geografiske adspredelse – har en helt særlig ’connection’. Skinnet bedrager ikke, hvert fald ikke i dette tilfælde. Det stråler ud af Esther, når hun fortæller om, hvad det indebærer at være en passioneret K-pop fan fra Vejle.

Den unge musikgenre, der er blevet enormt populær

K-pop er betegnelsen for koreansk popmusik, og har siden dens start i 1990’erne stormet frem på diverse hitlister. Nogen kender til genren, andre gør ikke. Ikke desto mindre har langt de fleste sandsynligvis ubevidst lyttet til det. Med numre som ’Butter’ og ’Dynamite’ har den koreanske popgruppe BTS nemlig hersket på den helt store scene de seneste år. Med otte uger i streg på den amerikanske ’Billboard Hot 100’ hitliste, der rummer toppen af international musik, slog BTS alle rekorder, da de blev det første asiatiske band nogensinde til at gøre det.

Esthers introduktion til K-pop

For Esther startede det hele med, at hun ”binge-watchede” en serie om koreansk kultur, der indeholdt 40 afsnit af 1 times varighed. Efter den serie var hun solgt til den koreanske kultur. Derfor begyndte hun at interessere sig for alt inden for den koreanske kultur, hvorfor hun købte koreanske bøger og andet med koreansk kultur. Netop der, hvor hun gik i dybden med den koreanske kultur, stødte hun på subkulturen K-pop.

“Folk skriver, de godt ved, hvad jeg taler om”, siger Esther Svendsen.

Lige meget hvad, Esther skriver om på diverse forummer på de sociale medier, så er der altid nogen, der godt kan nikke genkendelse til det, da de har en meget intern humor. Netop den interne humor, giver Esther en følelse af sammenhold, hvilket er noget af det, som gør, at Esther synes K-pop er fedt. Især bandet Super Junior har Esther en kæmpe kærlighed for.

”Ofte taler vi om, hvor skøre de er (Super Junior red.), men det er lige meget for os, for vi er selv lidt skøre”, siger Esther Svendsen.

Esther Svendsen sammenligner K-popkulturen sammenhold med et fodboldhold, hvor de har én ting at være fælles om. Derfor er det også meget vigtigt for hende at dele K-popkulturen op i fire generationer. Generationerne er delt op i generationer fra starten af 1990’erne – hvor K-pop startede – og til nu. Esther kan bedst relatere til den 2. generation, da det blandt andet er bands som Super Junior, der hører ind under den generation. For hende er de bare samme sted i livet, både aldersmæssigt, men også livsmæssigt. For hende er BTS’s fangruppe primært meget unge fans, der har følelserne ude på tøjet, hvor Super Junior’s fans er mere modne.

Den mørke side af K-poppen

Idet at der er fire generationer, så er der også mange forskelligheder. Lige så vel som at Esther Svendsen har en kæmpe passion for K-pop, så har mange andre det også.

”Faktisk, så er det helt en religion for nogen, især BTS’s fans”, siger Esther.  

For Esther er det ikke noget godt, at det går fra at være en passion til en religion. Og faktisk, så fortæller Esther om, at det har nogle gange har udviklet sig til voldelige sammenstød grupperne imellem. Det er ikke noget hun bakker op om, og påpeger også, at det langt fra er alle, der opfører sig sådan.

”Faktisk, så griner vi lidt af de unge, fordi de er et sted i livet lige nu, hvor de er i deres følelsers vold”, siger Esther Svendsen.

Turen går til Sydkorea

Selvom Esther Svendsen erkender, at der er nogle mørke sider af K-popmiljøet, så har hun alligevel lagt sig en plan. Esther og en veninde sparer nemlig op til en tur til Sydkorea til næste år for at høre Super Junior live.

”Langt de fleste grupper har grupper, hvor man kan følge dem. På den måde lærer man dem at kende personligt”, siger Esther Svendsen.

Som en onlineven man aldrig har set, så tager Esther Svendsen altså turen til Sydkorea for at møde for at følge sin drøm om at møde de personer, som næsten hele hendes hverdag drejer sig om.   

Mig og techno

Psytrancekulturen er ikke en stor subkultur i Danmark, men det er den syd for Danmarks grænser. Derfor søger Tobias Steen hvert år sydpå for at opleve de store trancefestivaler, da det giver ham noget, som han ikke kan få andre steder.

Af: Mads Hyldgaard Sejr Jespersen

Tobias: ”Jeg kommer i en form for trance”

Technomusik anses i Danmark for at være noget elektronisk musik, men det er meget mere end det. Både genren, men også kulturen som helhed.

Af: Mads Hyldgaard Sejr Jespersen

I en form for trance står Tobias med en fuldstændig ekstatisk lykkefølelse. Otte år senere tænker Tobias Steen tilbage på den skelsættende og central dag i hans liv. Det var starten på det som Tobias ikke vidste, at han manglede i sit liv. Tobias Steen, der til dagligt studerer Journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har en kæmpe kærlighed for musik. Helt præcist er det psykedelisk trance, der har en kæmpe plads i hans hjerte – og han betegner faktisk sig selv, som det man i nogle kredse kalder basliderlig.

Det er mere end bare techno

Musikken er technomusik, men alligevel ikke bare techno, som man kender det herhjemme fra diskotekslivet. Det er psykedelisk trance, der er den helt præcise betegnelse for, hvad der er blevet en kæmpe subkultur siden dets frembrud i 1990’erne. For at få det helt på plads, så adskiller denne genre sig fra det andet ved ordet – som ordet også hentyder – psykedelisk. Altså en farverig musik, der er meget melodisk – og netop det er noget af forklaringen på Tobias’ forelskelse. 

Technogenrens dårlige ry

Det er selvfølgelig centralt, at der – ligesom i andre subkulturer – er en negativ side af subkulturen. Hos technogenren er det de euforiserende stoffer, der har givet kulturen et lidt dårligt ry.  For Tobias gør det ikke så meget, at folk er flyvende på euforiserende stoffer.

”Jeg har et forholdsvis åbent syn på det, især fordi alkohol jo også er et stof. Og jeg ved jo det fungerer i de rammer, som der er nede på de festivaler, hvor der ikke er nogen store problemer med det”, siger Tobias Steen, og tilføjer: ”Der er næsten heller ingen voldelige episoder”.  

Han gør det selvfølgelig klart, at man skal kunne håndtere at se på personer, der er helt væk på et eller andet rusmiddel. Men for hans vedkommende er det kærligheden til den psykedeliske trance, der driver ham – så længe ingen rører ved den lykkefølelse, han får indeni, så synes han ikke, at det gør så meget, hvad andre gør.

Tobias Steen: ”Det er jo en følelse, som jeg ikke kan få andre steder”

Det er rigtigt svært at have en stor kærlighed til den psykedeliske trancemusik i Danmark, da kulturen i Danmark bare ikke er til det. Især hvis man har prøvet den ægte varer. Uvidende om, hvad der ventede Tobias, drog han for otte år siden syd for Danmarks grænser, helt præcist Schweiz, hvor han for første gang oplevede den psykedeliske bas. Tobias beskriver omgivelserne som værende fuldstændig vanvittige.

”Man kommer i en form for trance, der skaber nogle stærke følelser, som man ikke kan få igennem noget andet”, siger Tobias Steen. Tobias fremhæver dernæst, hvorfor man netop ikke kan opnå denne følelse andre steder. ”Alle kommer for at høre det samme. Den enighed og den kærlighed til lige netop den musik, den gør, at folk har noget mere at være fælles om”, siger Tobias Steen.

Det er altså ikke kun musikken med dens trancelignende egenskaber i sig selv, der skaber den ekstatiske følelse, men også sammenholdet og fælleskabet. Han beskriver det selv med ordene: ”På Roskilde kommer nogen for at drikke hjernen ud, andre for at høre The Rolling Stones, og andre kommer for Drake. Her er det det samme som folk kommer derned for, og det mærker man virkelig”. ”Det er jo en hel subkultur i sig selv”, tilføjer Tobias.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.