Esther har tabt sit hjerte til K-pop

Når Esther har fri fordyber hun sig i koreansk kultur. Det indebærer blandt andet K-pop, fordi det giver fællesskab og sjove stunder.

Af: Mads Hyldgaard Sejr Jespersen

Som kvinde i midten af 30’erne, født og opvokset i Danmark, er der mange ting, der presser på – men K-pop er nok ikke det, folk først tænker på. Alligevel er det, hvad Esther Svendsen, der er 34 år og bor i Vejle, bruger alt sin tid på, når hun ikke redder liv på Vejle Sygehus. For hende er der et kæmpe fællesskab på tværs af landegrænser, hvor de – trods den geografiske adspredelse – har en helt særlig ’connection’. Skinnet bedrager ikke, hvert fald ikke i dette tilfælde. Det stråler ud af Esther, når hun fortæller om, hvad det indebærer at være en passioneret K-pop fan fra Vejle.

Den unge musikgenre, der er blevet enormt populær

K-pop er betegnelsen for koreansk popmusik, og har siden dens start i 1990’erne stormet frem på diverse hitlister. Nogen kender til genren, andre gør ikke. Ikke desto mindre har langt de fleste sandsynligvis ubevidst lyttet til det. Med numre som ’Butter’ og ’Dynamite’ har den koreanske popgruppe BTS nemlig hersket på den helt store scene de seneste år. Med otte uger i streg på den amerikanske ’Billboard Hot 100’ hitliste, der rummer toppen af international musik, slog BTS alle rekorder, da de blev det første asiatiske band nogensinde til at gøre det.

Esthers introduktion til K-pop

For Esther startede det hele med, at hun ”binge-watchede” en serie om koreansk kultur, der indeholdt 40 afsnit af 1 times varighed. Efter den serie var hun solgt til den koreanske kultur. Derfor begyndte hun at interessere sig for alt inden for den koreanske kultur, hvorfor hun købte koreanske bøger og andet med koreansk kultur. Netop der, hvor hun gik i dybden med den koreanske kultur, stødte hun på subkulturen K-pop.

“Folk skriver, de godt ved, hvad jeg taler om”, siger Esther Svendsen.

Lige meget hvad, Esther skriver om på diverse forummer på de sociale medier, så er der altid nogen, der godt kan nikke genkendelse til det, da de har en meget intern humor. Netop den interne humor, giver Esther en følelse af sammenhold, hvilket er noget af det, som gør, at Esther synes K-pop er fedt. Især bandet Super Junior har Esther en kæmpe kærlighed for.

”Ofte taler vi om, hvor skøre de er (Super Junior red.), men det er lige meget for os, for vi er selv lidt skøre”, siger Esther Svendsen.

Esther Svendsen sammenligner K-popkulturen sammenhold med et fodboldhold, hvor de har én ting at være fælles om. Derfor er det også meget vigtigt for hende at dele K-popkulturen op i fire generationer. Generationerne er delt op i generationer fra starten af 1990’erne – hvor K-pop startede – og til nu. Esther kan bedst relatere til den 2. generation, da det blandt andet er bands som Super Junior, der hører ind under den generation. For hende er de bare samme sted i livet, både aldersmæssigt, men også livsmæssigt. For hende er BTS’s fangruppe primært meget unge fans, der har følelserne ude på tøjet, hvor Super Junior’s fans er mere modne.

Den mørke side af K-poppen

Idet at der er fire generationer, så er der også mange forskelligheder. Lige så vel som at Esther Svendsen har en kæmpe passion for K-pop, så har mange andre det også.

”Faktisk, så er det helt en religion for nogen, især BTS’s fans”, siger Esther.  

For Esther er det ikke noget godt, at det går fra at være en passion til en religion. Og faktisk, så fortæller Esther om, at det har nogle gange har udviklet sig til voldelige sammenstød grupperne imellem. Det er ikke noget hun bakker op om, og påpeger også, at det langt fra er alle, der opfører sig sådan.

”Faktisk, så griner vi lidt af de unge, fordi de er et sted i livet lige nu, hvor de er i deres følelsers vold”, siger Esther Svendsen.

Turen går til Sydkorea

Selvom Esther Svendsen erkender, at der er nogle mørke sider af K-popmiljøet, så har hun alligevel lagt sig en plan. Esther og en veninde sparer nemlig op til en tur til Sydkorea til næste år for at høre Super Junior live.

”Langt de fleste grupper har grupper, hvor man kan følge dem. På den måde lærer man dem at kende personligt”, siger Esther Svendsen.

Som en onlineven man aldrig har set, så tager Esther Svendsen altså turen til Sydkorea for at møde for at følge sin drøm om at møde de personer, som næsten hele hendes hverdag drejer sig om.   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *